Om os

nina-og-svend-med-foraeldre-200

Om os

Vi har kendt hinanden siden vi var børn, og har altid boet på Amager. Vi bor i et rækkehus i Tårnby.

Da vi interesserer os meget for slægtsforskning og historierne bag personerne, skriver vi e-bøger om slægten. Vi vil gerne give anernes efterkommere kendskab til deres forfædres historie og lidt viden om, hvordan det var at leve dengang. Det kan måske også give inspiration til andre, så de kan gå i gang med at skrive deres slægtshistorie.

Det er foreløbig blevet til fire slægtsbøger.

”Min elskede farmor”, Ninas farmor Emilie Johansen, (2015).

”Kammerlakajen”, Svends oldefar Edvard Klein, (2016).

”Prins Valdemars Hushovmester”, Svends oldefars lillebror Ludvig Klein, (2017).

”Skibs Hovmesteren”, Svends farfar Carl Jeppe Rasmussen, (2018).

De fleste billeder i vores bøger, fotograferer vi selv, så vi ikke får problemer med ophavsretten. Forskellige museer har været meget velvillige til at hjælpe os med gamle billeder.

Svend har en baggrund som grafiker, hvilket vi har stor glæde af.

Nina går i Litteraturcafé på Tårnby Bibliotek, for at få inspiration til nye bøger, og er med i en læsekreds, hvor en bog en gang om måneden bliver diskuteret. Derfor falder det os helt naturligt at låne mange bøger på biblioteket, hvor især Nina er en flittig læser og deltager også i mange foredrag på biblioteket.

Vi er begge med i Kastrupgårdsamlingens Venner og ARKEN Museum for Moderne Kunst, hvor vi kommer til alle deres udstillinger. Svend når også at få spillet lidt golf i Dragør Golfklub.

Vores to børnebørn Cecilie og Mathias er vi meget sammen med, og tager på museer og kunstudstillinger både med dem og alene. Vi følger meget med i børnebørnenes mange aktiviteter og er så heldige, at vi bor tæt på hinanden.

Det er Svend, der står for det kulinariske i det lille hjem, hvor Nina går mere op i borddækningen. Det er også Nina, som er i kontakt med hele den store familie, hvor vi følger dem og deres efterkommere via mail og Facebook

Svend & Nina Borg

August 2018